Fantasiens farver

Fantasiens farver er et teaterstykke skrevet af 2.a. Fokus i teaterprojektet var, at eleverne skulle skrive deres egne replikker. Elevernes første replikker skulle tilsammen danne en personbeskrivelse af hovedpersonen i stykket:

mandens glæde og fantasi er bundet.

Et sted i landet i et gult hus bor en mand. Manden er gnaven og gider ikke høre musik.Han hader de kedelige farver. Han mener, at alle børn skal i en papkasse med gaffatape på, fordi han ikke kan lide, at de synger. 

Fantasiens farver danser staffelidans.

Han hader farver og malerier, og han hader børn, der maler og bruger deres fantasi.De er så irriterende, fordi de er glade, smiler og griner. Han vil have, at alt er sort og hvidt. Han vil have, at hele verden er stille. 

Fantasiens farver forærer billeder til manden.

Når der er nogle, der bruger deres fantasi, mumler han grimt om det. Han er sur, når der er børn, der synger og maler. Men manden er også ked af det. Han er ked af det, fordi han ikke har nogle venner. 

Fantasiens farver laver rytmer.

Der er ingen der gider være sammen med ham – måske fordi han næsten altid er sur. Han græder, fordi de larmer og irriterer ham, og så går han trist væk .Han lukker sig inde på et loft og sætter sig ned. Hans tanker er mørke og fulde af sorg. 

Fantasiens farver forærer manden smukke ord.

Manden får glæden og fantasien tilbage i sit liv.

Alt omkring ham virker gråt og sort. Han tænker – tænk hvis jeg stadig holdt af farver, musik og gode historier. Der var engang, hvor det var ham, der var glad og brugte fantasien. Men nu er alt er forbi… 

De andre replikker blev lavet i nominalgruppeskemaet. Eleverne var fantasiens farver. De havde farverige masker på. Deres opgave var, at gøre den triste kunstner glad igen. Derfor forærede de ham smukke sætninger, dansede for ham og gav ham malerier og musik. Deres sætninger/replikker tog udgangspunkt i farven på deres masker. De arbejdede sammen i grupper, hvor de lavede brainstorming på farven. Bagefter fik de udfra deres fælles brainstorming lavet sætninger.

fx.

1. Jeg giver dig den smukke blå himmel med friske vindpust.
2. Den lille gule sommerfugl er smuk og den må du få.
3. jeg vil forære dig et sort penalhus fyldt med farver til at male med.

Stykket sluttede med en afslutningssang, hvor kunstneren, efter at have fundet glæden igen, spillede klaver til.