“Store monstre græder ikke” af Kalle Güettler m.fl. handler om store monster og lille monster. Lille monster er god til alt og det er rigtig svært at være store monster, for alt hvad han forsøger sig med bliver grimt eller ødelagt. Der er nærmest en slags omkvæd i bogen: Men store monstre græder ikke. Modsætningsbindeordet MEN er meget centralt i bogen og børnene kan efterhånden gætte, hvornår det kommer i bogen. Derfor er bogen også god til at tale med eleverne om, hvad de tror der sker i bogen. Når store monstre ikke må græde, hvad gør de så? Og ender det mon med, at store monster alligevel kommer til at græde?
Hvad sker der egentlig, når man kommer til at græde? Kender eleverne godt selv fornemmelsen af at have lyst til det?
Inden fortællingen starter, er der et billede af lille monster og store monster i en vandpyt. Få eleverne til at undre sig over, hvor vandpytten mon kommer fra, og gætte på hvilken betydning vand får i bogen.
Der er gode muligheder for at eleverne skaber deres egne monstre. Lad dem bruge nominalgruppeskemaet som støtte.
Bagefter kan læreren give eleverne en skelettekst, så de kan skabe deres egen monsterbog. Det er en fordel, hvis eleverne også har mulighed for at se den oprindelige tekst, når de arbejder med at skabe deres egen tekst udfra skelletteksten.
Eksempel:
Teksten i bogen:
Her sidder jeg med min bedste kæp, mens bølgerne skvulper mod sandet. Der kommer nogen… Hvem kan det mon være? Åh, nej! Det er lille monster! Jeg vil ikke lege med ham.
Skellettekst:
Her ___________ jeg med min ____________________________,
mens ________________________________________________.
Der kommer nogen… Hvem kan det mon være?
Åh nej! Det er _________________________________________!
Jeg vil ikke __________________________________________.