Turbo Olsen

Turbo Olsen af Klein handler om Hr.Olsen, der er en helt almindelig mand med cykelklemmer. Alt går efter en snor, MEN så flytter Katja til byen og hr. Olsen bliver forelsket. Desværre er alle de seje fyre med smarte biler også forelsket i Katja, så hun ænser ham slet ikke. Hr. Olsen opgiver at gøre indtryk og går hjem og lægger sig på sin sofa…men heldigvis ender fortællingen med, at Turbo Olsen får sin Katja!

Turbo Olsen er  blev brugt til er arbejde med tekststrukturer, processer og evaluering i 1.klasse.

Ved at indsætte illustrationer, der understøtter tekststrukturen får eleverne en fornemmelse af hvordan fortællingen er “skruet” sammen.

Dette kan både gøres i fortællebroen eller i tørresnoren. I fortællebroen fokuseres der på start, midte og slutning.

I tørresnoren er der fokus på hvordan fortællingen bygges op. 

I Turbo Olsen bruges alle fire procestyper. Læreren havde derfor valgt otte forskellige sætninger ud, to sætninger med hver procestype.

På tavlen blev der hængt de fire procestyper op.

Læreren læste sætningerne op en ad gangen. Eleverne skulle på skift rejse sig og stille sig under den rigtige procestype.

Bagefter fik eleverne sætningerne og skulle i makkerpar placere dem ved den rigtige proces.

Til sidst fik eleverne lov til at vælge nogle billeder, som de ville skrive til. Ved at bruge begreberne processer, deltagere og omstændigheder, blev det mere enkelt og konkret at give eleverne respons på ders tekster. 

I den første elevtekst er skriftsproget stadig ikke særlig udviklet. Eleven magter kun at skrive enkeltord eller få ord i sætningen. Alligevel kan der gives en god respons på teksten, som kan hjælpe eleven til at få lavet hele sætninger.

Ved det første billede står der Turbo Olsen (deltageren) det er derfor oplagt at spørge eleven om hvilken proces der kan udvide sætningen: Hvad laver Turbo Olsen (fx cykler).

Ved det næste billede er det derimod processen eleven har fået skrevet, nemlig ordet sover (sor). Her kan der spørges ind til hvem det er der sover (Turbo Olsen eller hr. Olsen)

I den tredje sætning får eleven både en proces og en deltager med kat dør. hvilket eleven skal gøres opmærksom på og roses for. Katten dør dog ikke i fortællingen, så der er det oplagt at tale læseforståelse, og hjælpe, så processen bliver korrekt.

I den fjerde sætning står der igen kun en proces, ordet skreg og her er det deltageren Katja, som eleven skal bruge for at lave en korrekt sætning.

Næste elevtekst er skrevet af en elev, der har et mere udviklet skriftsprog.

Her er Turbo Olsen. Turbo Olsen er en temmelig almindelig mand. Han cykler lange ture. Men en dag kom Katja til byen og derefter lå alle hans aviser i store bunker. “Hjælp” råber Katja, “Hjælp mig, min kat er blevet kørt over”.

I alle sætninger er der deltagere og  procestyper og flere steder er der også omstændigheder. Eleven variere sine procestyper og bruger både relationelle (er) aktion (cykler, lå, kom) og verbale (råber).

Han laver små beskrivelser af Turbo Olsen (Turbo Olsen er en temmelig almindelig mand. Han cykler lange turer)

Forbinderordet MEN er brugt til at vise hvor problemet i fortællingen opstår.

At eleven ikke helt følger billederne, kan enten betyde, at eleven ikke helt har forstået fortællingen. I dette tilfælde er det nok snarere en for smal ramme at skrive i. eleven har brug for flere linjer til at skrive på, så teksten kan få de detaljer som eleven gerne vil have med i sin tekst.