En legeplads er et godt sted at arbejde med instruerende tekster. Der skal både findes på forskellige øvelser, og de skal beskrives, så andre kan udføre dem. I filmen ses det tydeligt, at der arbejdes med den instruerende tekstaktivitet. Læsning og skrivning indgår som en naturlig del i arbejdet med at få lavet instruktionerne. Kroppen bliver brugt både før, under og efter tekstarbejdet. I makkerpar hjælper eleverne hinanden med at finde de lyde, de skal bruge i deres tekst.
Eleverne havde lært om den instruerende tekstaktivitet, da klassen var i skolekøkkenet. De havde gjort sig nogle erfaringer med, at processerne skal stå forrest, og at de instruerende sætninger skal stå i nummereret rækkefølge.
Målet med forløbet på legepladsen var, at eleverne i makkerpar skulle skrive nogle instruerende tekster, som de skulle afprøve med et andet makkerpar. Første udfordring var, at komme ud på alle legeredskaberne og finde på nogle aktiviteter. Næste udfordring var, at få skrevet aktiviteterne ned på papir ud fra den viden de havde om instruerende tekster.
Eksempler pĂĄ elevernes instruktioner
Da alle elever havde lavet en instruktion, skulle den afprøves med et andet makkerpar. Eleverne skulle læse deres egen tekst højt, da stavningen af nogle ord ikke var helt læselige for kammeraterne fx edderkoppespindet og rullepølsen, der er kaldenavnene på to af skolens legeredskaber.
Det er tydeligt at se på både eleveksemplerne og filmen, at næsten alle børn havde fanget instruktionens særlige kendetegn. De har nummerangivelse med og oftest står processerne først.
I den lektion hvor eleverne skulle afprøve om deres instruktioner fungerede, opstod der konflikter i nogle af grupperne. Vi fik efterfølgende en lang snak om, at det instruerende sprog oftest optrapper konflikter. Fx “Løb 10 gange rundt om legepladsen”! – “Nej jeg vil ej”!!!
“Hop ned fra stigen” – “Det gider jeg ikke”!!!
